Bør du anskaffe dig en parasol til altanen?

Hvis du vil nyde en lang sommerdag i solen, kan du med fordel anskaffe dig en parasol. En parasol beskytter mod solens stråler og giver skygge, så du kan nyde sommeraftenerne i den lave sol. På en altan sidder du ofte lige i solen med få muligheder for skygge. Så her er det ekstra vigtigt, at du overvejer dine muligheder, da en hyggelig aften hurtigt kan blive ødelagt, hvis du er uheldig at blive solskoldet.

Perfekt til det danske sommervejr

Det danske sommervejr kan være en omskiftelig affære. Så det er med at komme udenfor, når muligheden byder sig. Hvad enten du vil læse en god bog på altanen, spise din frokost i haven eller blot nyde varmen, er det vigtigt med skygge og læ. Det kan nemlig være svært at koncentrere sig om teksten i sin bog eller nyde sin mad, når solen står højt på himlen og gør luft varm og lummer. En parasol giver både skygge og beskytter mod solens stråler, der kan være skadelige for din hud. 

Skulle der komme en let byge, giver parasollen også læ for regnen, så man slipper for at skulle skynde sig indenfor med alle sine ting. Viser det danske sommervejr sig fra sin værste side, er en parasol nem at folde sammen og bringe indenfor.

Få solens sidste stråler med

At rejse til udlandet i sommerferien kan være en dyr og klimabelastende affære. Flere danskere vælger derfor at holde ferie hjemme eller i sommerhuset, hvor man kan gå helt ned i gear og ikke skal stresse over komplicerede rejseplaner.

Tilbringer du sommeren i Danmark, begunstiges du også af de helt særlige lyse nætter her mod nord. Med en parasol til altanen kan du nyde godt af den sene aftensol, og du kan efter aftensmaden blive siddende lige så længe, som du har lyst til. Det er muligt at anskaffe sig en parasol med tilt, så du, næsten ligesom med en hat, kan sætte den på skrå og blokere det skarpe skær fra den nedadgående sol. Så kan du få det meste ud af de lange, lyse sommerdage.

0 votes