Hej med jer!
I dette indlæg vil jeg fortælle om, hvordan det er at bo i denne smukke natur, blandt dyreliv og med det hele lige foran vinduet. Det er nok lidt svært at sætte sig ind i, for jeg synes selv det er lidt surrealistisk af og til – men nu vil jeg give det et forsøg.
Forestil dig, at dit etværelses lejlighed på Vesterbro bliver flyttet ud på savannen, hvor vilde dyr som elefanter, zebraer og løver de lever. Her er bagende sol det meste af dagen med meget høje temperaturer, og et minimum af teknologi – blandt andet aircondition. Det er ca. sådan jeg bor. Og nu tænker du sikkert: ”så skal jeg ikke til Afrika hvis det er så primitivt”. Men bare rolig – på de fleste ture du kan købe til Afrika er på lækre hoteller med mere luksus end man er vant til; Både med hensyn til mad og komfort. Os ansatte bor dog ikke på disse hoteller, men i små hytter som jeg beskrev – og jeg ville aldrig bytte det væk. Følelsen af, at kunne stå op og åbne døren og nyde morgensolen med udsigt over savannen slår det meste jeg nogensinde har prøvet.
Det bedste ved at bo hernede udover den vanvittig flotte natur og dyrelivet, vil eg sige er befolkningen og deres kultur. De er utrolig gæstfrie og oprigtigt søde og så elsker de selskab fra gæster der finder dem interessante. En af de første uger jeg var her, gik jeg en eftermiddag en tur rundt i den nærmeste landsby og kiggede mig omkring. Jeg kom på et tidspunkt hen til en ældre dame som sad ved sig bord under en parasol og solgte hjemmelavede perlearmbånd og halskæder. Jeg stod og kiggede lidt, hvorefter hun begyndte at tale til mig. Hun kunne naturligvis ikke tale engelske, så det var meget svært at forstå hvad hun ville. Efter et par forgæves forsøg, rejste hu sig op og tog mig i hånden og fulgte mig hen bad et lille, sødt hus. Her kom vi ind i en lille gård, hvor der sad det der lignede to hele familier på tæpper på jorden og med et bål imellem sig og høns rendende ovre i hjørnet. Den gamle dame trak mig hen til både, hvor en mor sad og rørte i en gryde og smilte venligt til mig. Inden jeg ser mig om er jeg så blevet sat på jorden ved siden af to små børn, og har fået en skål mad i hånden. I starten er jeg lidt skeptisk da jeg ikke aner hvem de her mennesker er, eller hvad det er for noget mad de har givet mig – men de kigger forventningsfuldt på mig og jeg begynder til sidst at spise. Det smager overraskende godt og jeg smiler høfligt og anerkendende til dem alle. Dét smil er med til at de alle bliver meget glade og griner og smiler og siger en masse ting på Afrikansk som jeg ikke forstår, men det lyder meget positivt! Dette er bare en ud af mange gode oplevelser med de lokale jeg har haft imens jeg har boet her!
Over and out, Stefan