Dyrelivet og safari i Sydafrika

Hej med jer!

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om safari turene hernede og i det hele det fantastiske dyreliv som jeg er omringet af. Som tidligere nævnt, så bor jeg midt i meget af dyrelivet og kan fra min lille terrasse af og til se elefanter og zebraer på savannen når jeg står op om morgenen. Men ud over det, er jeg jo også med på del arrangerede safari udflugter, både til fods og i biler. Uanset hvilken form for safari man er på, er det en fuldstændig fantastisk oplevelse som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet. Mange af de dyr man får lov at se, er dyr man kun har set i zoologisk have som jo er langt fra dyrenes naturlige omgivelser og dermed opfører de sig også anderledes. At se så mange eksotiske dyr i deres naturlige omgivelser uden at de er forstyrret af noget er noget helt andet og en utrolig fantastisk oplevelse der ikke kan sammenlignes med noget. At se en flok elefanter og en flok zebraer blende ind i hinanden imens de roligt går og græsser og skiftevis går ned til vandhullet for at drikke ser så harmonisk og fredfyldt ud, at det er som taget ud af en film.

safari tur

Når bilen er parkeret ganske få meter fra floden og man lige kan skimte en flodhest i vandkanten og en anden oppe på bredden er det virkelig svært at forestille sig, at det er et af de absolut farligste dyr hvis de bliver vrede. Jeg tror det er naturen, idyllen og samspillet herimellem der gør udslaget – der er ingen bilstøj og ingen by os. Kun naturen, dyrene og safaribilen med de andre gæster i. Vi sidde som regel alle med kikkerten fremme for at kunne se så meget som muligt uanset om det er de smukke, langbenede giraffer eller de store, tunge elefanter og så alle dyr imellem.

En ting man ikke må lade sig snyde af, er dog at man skal huske på det er vilde dyr som kan være rigtig farlige. Det får man også at vide som noget af det første inden vi tager ud på turen at man bør forholde sig i ro og virkelig respektere de vilde dyr og ikke gå tættere på end guiden tillader. Skulle der opstå en oprigtig farlig situation er der altid mindst en guide med på turen som har en riffel til brug af forsvar hvis det bliver nødvendigt. Jeg har i de år jeg har været her, aldrig oplevet at det var nødvendigt men jeg har fået fortalt, at det er sket nogle gange.

Efter sådan en safaritur er man helt høj på det hele og de mange indtryk man lige har fået lov at opleve. Efterhånden har turisterne så gode kameraer at de får mange gode billeder fra disse ture, hvilken er super fedt at have med hjem og vise til sin familie og venner – det er en af de få ting jeg savner ved at have min familie tæt på.

Det var lidt om safari og dyrelivet er i Sydafrika! Nu vil jeg smutte på arbejde, og så kommer der snart et indlæg mere.

Over and out, Stefan

0 votes