Badmintonketcher

badmintonketcher

Viktor Axelsen. Jan Ø. Jørgensen. Anders Antonsen. Dette er blot nogle af de store danske navne i badmintonverdenen. De danske stjerner er uden tvivl nogle af de bedste badmintonspillere i verden. Men det er ikke nok bare at være god til sin sport. Der skal også være styr på udstyret. Selv de allerbedste badmintonspillere i verden skal have godt udstyr, og det kan være med til at gøre forskellen i en vigtig kamp. Men hvordan vælger du egentlig en badmintonketcher?

Ketcher til bade små og store

Der findes ufatteligt mange badmintonketchere på markedet, og det kan derfor være svært at vælge. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge din ketcher. Bl.a. bør du vælge efter både alder, niveau og spillekategori. Badmintonketchere fås som oftest i en enkelt størrelse, men du har også mulighed for at vælge junior-ketchere til de mindste spillere. Dette er en god måde at gøre børnene vant til en ketcher, uden at denne bliver for svær at styre.

Derudover kan ketchere fås med forskellige fleksibilitet. Dette har stor betydning både for dit niveau og din spillekategori. Der er nemlig fordele ved stive og fleksible ketchere, og du bør derfor vælge med omhu. Som udgangspunkt vil en nybegynder have mere gavn af en fleksibel ketcher, da dette kan give dig ekstra power, når du skal slå bolden til baglinjen. En mere erfaren spiller vil foretrække en stivere ketcher, da disse giver dig mere kontrol over bolden på bekostning af ekstra power. 

Single, double eller mixed double?

Er du single-, double- eller mixed doublespiller? Så skal du have dette i mente, når du vælger din badmintonketcher. Dette skyldes nemlig, at spillestilen varierer fra kategori til kategori. I single er ketcherføringen knap så hurtig som i double, og derfor er en stiv og tungere ketcher at foretrække, så du har ekstra power og fuld kontrol over bolden.

I en double eller mixed double foregår duellerne hurtigt, og ketcherføringen er i højt tempo. Derfor vælger doublespillere oftest at spille med en mere fleksibel og let ketcher, som gør det let at fange samtlige bolde, modstanderen sender din vej. 

0 votes