I Danmark er vi så heldige, at vi kan gå gratis til tandlægen indtil vi bliver 18 år. Det betyder, at mange af os har været vant til at gå til den samme tandlæge gennem hele vores barndom. Jeg har, lige som så mange andre, både gode og dårlige minder fra min skoletandlæge.
I folkeskolen bliver man indkaldt til tandlægen, så man kan få tjekket sine tænder igennem. Man skal lære at børste sine tænder ordentligt, så man ikke får huller i tænderne. For huller i tænderne som barn, er det absolut værste man overhovedet kan tænke sig. Jeg husker, hvor nervepirrende det var, da jeg som barn skulle til skoletandlægen. Jeg satte mig i tandlægestolen, som stille blev kørt i stilling. Jeg åbnede munden og bad til gud til at der ingen huller var.
Som barn er man altså vant til at komme hos den samme tandlæge. Selvom det aldrig rigtig er en særlig sjov oplevelse at gå til tandlægen, får man som barn alligevel lidt gode minder. Jeg husker at sidde i venteværelset med mine venner. Vi legede med legetøjet, indtil vi en efter en blev kaldt ind til tandlægen. Så var der selvfølgelig det bedste ved at gå til tandlæge som barn – nemlig at få lov til at vælge et stykke legetøj efter rædslerne var overstået.
De kender mine behov
Vi har frit valg på alle hylder, når vi skal vælge tandlæge. Nogle skoletandlæger fungerer primært som det, mens andre også har voksne patienter. Jeg var selv så heldig, at jeg kunne blive hos min skoletandlæge efter jeg blev 18. For mig var det det helt rigtige.
Først og fremmest kan jeg godt lide tanken om, at min tandlæge kender mig. Mange mennesker lider af en eller anden form for tandlægeskræk. Jeg er ikke decideret bange for at gå til tandlægen, men jeg synes heller ikke, at det er det fedeste i verden. Selvom jeg ikke er bange for tandlægen, synes jeg det er vigtigt at kunne føle sig tryg. Og jeg føler mig blandt andet tryg ved at jeg har kommet ved den samme tandlæge i så mange år, så de kender mine behov og hele min tandhistorie. Eksempelvis ved min tandlæge i København, min hjemby, at jeg har haft bøjle og de problemer, de nu har givet.
Fra Sydafrika til København for at komme til tandlægen
Som i nok kan regne ud, er det altså noget af en rejse fra Sydafrika til Danmark for at komme til Tandlæge i København. Derfor planlægger jeg også at komme til tandlægen, hver gang jeg er hjemme. Det er et logistisk kaos, men ikke desto mindre en nødvendighed, når jeg ikke bare går til tandlægen i de lande jeg nu rejser i. Grunden til at jeg gør det, er selvfølgelig at kvaliteten af tandlæger bare ikke er helt den samme i de lande jeg nu har rejst i. Måske hvis jeg en gang flytter permanent til et land med en bedre standard af tandlæger, kan jeg overveje at flytte, men indtil videre, forbliver jeg i nærheden af København.
Jeg er tryg ved min tandlæge i København
En af de helt klare fordele ved at beholde sin tandlæge fra hjembyen, også selvom man måske flytter væk, er at man føler sig mere tryg. Som jeg allerede har sagt, er jeg ikke decideret bange for at gå til tandlægen. Når det så er sagt, er det ikke alle behandlinger, der er lige sjove. Når man har gået ved den samme tandlæge i mange år, har de en anden forståelse for, hvordan man reagerer i forskellige situationer. Så selvom man ikke er bange for at gå til tandlægen, har man alligevel behov for at føle sig tryg, når man sætter sig i stolen og åbner munden. Jeg kan derfor kun anbefale at beholde tandlægen fra sin hjemby, da det hele bare føles meget mere trygt.