Køb Football Manager 2020

Er du typen, som elsker fodbold? Så er dette indlæg nok noget lige for dig. Fodbold er Danmarks nationalsport, og derfor vokser rigtig mange børn og unge også op med fodbold som en integreret del af barndommen. Men det er ikke kun på grønsværen, at fodbold høster sin store popularitet. Et spil som Football Manager har i mange år været et meget populært computerspil blandt fodboldentusiaster verden over. 

Fodbold og fodboldspillere

Nu starter sæsonerne snart op i Europa, og det betyder, at den nye udgave af Football Manager også snart bliver lanceret. Denne gang bliver det Football Manager 2020, og der er generelt store forventninger til spillet.   

Mange timers sjov med Football Manager  

Hvis du ligesom jeg, har brugt rigtig mange timer på at spille Football Manager, så er Football Manager 2020 udgaven, du ikke må glippe. I vores vennegruppe – som består af nogle gamle, gæve gutter fra gymnasiet – havde vi den måske lettere dårlige vane at spille Football Manager i timerne. Det var især slemt i de timer, hvor vi havde oldtidskundskab eller terpede tysk grammatik, hvilket også smittede af på vores sløje årskarakterer. Til gengæld blev vi ret skarpe til Football Manager, og vi spiller det alle stadig den dag i dag. 

Det fede ved Football Manager er, at det aldrig bliver kedeligt at spille. Man kan altid gå nye veje og udfordre sig selv. Jeg synes personligt, det er spændende, at være manager for et af de helt store hold. Derfor spiller jeg næsten altid kun med Tottenham. 

Udfordre dine venner med Football manager 

I vores vennegruppe har vi haft det privilegium, at vi alle har gået til fodbold på relativt højt plan. Derfor har vi også et større indblik i de taktiske muligheder, som der er inden for fodboldverdenen. Vores erfaringer med fodbold har netop gjort, at vi ved nogenlunde, hvilke taktiske foranstaltninger der skal foretages i løbet af en fodboldkamp, hvis man skal vinde kampen. 

Derfor sidder vi stadig og udfordrer hinanden i, hvem der er den bedste manager – og det er selvom det efterhånden er mange år siden, vi gik ud af gymnasiet. Vi er i hvert fald alle blevet enige om, at Football Manager 2020 også er en udgave, som vi skal have fingrene i. 

0 votes