Radon er at finde overalt, og det er det netop fordi, at gasarten stiger op gennem de forskellige jordlag, indtil den når vores luftlag. Når gasarten er sluppet op, så vil den finde sin vej mod boligen. Dette er i de fleste tilfælde uundgåeligt, og man skal derfor heller ikke være alarmeret over radon, men man skal altid tage sin forholdsregler, så man sikrer, at mængden af radon i boligen ikke overstiger den grænse, som sundhedsstyrelsen har sat. Det kan også give god mening at få foretaget en grundig undersøgelse af boligens byggematerialer for at få tjekket mængden af stråling fra disse materialer, omend materialer som beton og tegl i de fleste tilfælde ikke vil være primus motor for radon i hjemmet.
Hvorfor er radon farligt for helbredet?
Sundhedsstyrelsen bedømmer radon til at være medvirkende til, at ca. 300 personer får en radonrelateret lungekræft årligt i Danmark. Radon svarer derfor som resultat for 9 procent af alle lungekræftdiagnoser i danmark, hvilket er en betydelig del.
Radon er en af de førende årsager til lungekræft, og det er fordi, at radon gassen nedbrydes til andre radioaktive stoffer, idét at radon gassen i sig selv er radioaktiv. Disse frigivne radioaktive stoffer hæfter sig på andre partikler i hjemmet som eksempelvis støv og røg. I og med at man bruger lang tid i hjemmet, så kan det på sigt være farligt, da man dagligt inhalerer disse partikler, hvorved de radioaktive stoffer kommer ned i lungerne. Størstedelen af disse stoffer vil blive siddende i lungerne, hvor de vil afgive en farlig stråling. Men man kan hverken smage, lugte eller føle radon, og det er netop grunden til, at gasarten er så farlig.
Radonsikre dit hjem
Alle boligejere vil gavne af at få radonsikret deres hjem, da radon ikke skelner; den er lige farlig for alle, uanset om man er ryger eller ikke-ryger. Vi udsættes alle for ligeligt for faren ved radon. Men rygere gavner i endnu højere grad at få radonsikret deres bolig, da de i forvejen har 25 gange større risiko for at få lungekræft end ikke-rygere, hvorfor at radon i hjemmet blot forstørre risikoen.
Det kan derfor varmt anbefales at få foretaget en radonmåling af sit hjem, så man kan vide sig sikker på, at boligen er radonsikret.