Sådan køber du en moderne sofa i 2020

Sofaen er stuens omdrejningspunkt og derfor er sofaen også med til at definere den dominerende stil i din stue. Derfor kan det godt være svært at købe en sofa. Trends ændrer sig dog altid, så det vigtigste er selvfølgelig at din sofa er behagelig og funktionel. Men det er naturligvis også vigtigt, at du synes, at den ser flot ud. Derfor har jeg samlet nogle tips til køb af en moderne sofa i 2020, som kan hjælpe dig lidt på vej. 

De karakteristiske træk af en moderne sofa i 2020

I 2020 begynder vi at kunne vinke farvel til minimalisme, der har domineret vores boligindretning i det seneste årti. I stedet ser man flere sofaer med usædvanlige former, der skaber blikfang. Fælles for de moderne sofaer i 2020 er, at de fleste af dem er lavet med bløde, afrundede hjørner. Deres design er inspireret af naturen og blomsterne. Sofaer i velour er dog stadig meget trendy i 2020. 

Køb gerne en stor sofa, hvor der er plads til at hele familien kan samles og sidde komfortabelt. Du kan for eksempel købe en modulsofa, der giver dig mulighed for at samle den perfekte sofa med god plads og et hjørne, så I nemt kan snakke sammen, når I sidder på sofaen. 

Velour sofaen

Velour har ikke kun fået et stærkt comeback i modeindustrien. I 2020 er velour også et dominerende materiale i boligindretningen. Dette fine materiale giver hjemmet en elegant og sofistikeret stil. Derudover er veloursofaer utrolig komfortable, holdbare og nemme at rengøre. Hvis du gerne vil have en neutral sofa, så gå efter en velour sofa i beige eller grå. Hvis du derimod gerne vil have en sofa, der kan give et friskt pust til stuen, så prøv bl.a. at se på en velour sofa i pink, mørkeblå, grøn eller rød.  

Den sennepsfarvede sofa

Udover velour er den varme, gule sennep farve også populær i 2020. Denne farve vil fungere godt i alle sæsoner. Om foråret og sommeren vil den give din stue et varm og sydligt look. Om efteråret vil din stue reflektere de smukke efterårsfarver, og om vinteren vil den sætte et varmt glød i din hverdag. 

Det er en meget dominerende farve, så tænk dig godt om, inden du køber en sofa i denne farve. Du kan for eksempel kombinere sofaen med grå puder og andre dekorationer i neutrale farver. 

0 votes