Hundehalsbånd eller hundesele?

Mange hundeejere gør sig mange tanker om hvilket halsbånd eller sele som de skal vælge til deres hund. Man tænker meget over hvilken farve halsbåndet skal have og hvilket materiale det er lavet af. Men som hundeejer skal man også tænke på, hvad der er mest komfortabelt og behageligt for sin hund. Og der skal ét af spørgsmålene også lyde, om det er bedst at vælge et halsbånd eller om man skal gå efter en sele når de daglige ture skal gås. Der er rigtig mange for og imod hvad angår dette spørgsmål, så her har jeg prøvet at samle de bedste argumenter fra begge sider, selvom det i sidste ende er en smagssag.

Hvorfor vælge hundehalsbånd?

Et hundehalsbånd er ideelt til en hund som er lidt ældre og dermed også mere rolige og som ikke er fyldt med energi og trækker på gåturene. Hundehalsbåndet har jo været lidt udskældt, da de kan give din hund nakkeskader hvis man trækker for meget i halsbåndet, så derfor er det ikke ideelt til en hund som trækker. Har din hund derimod ikke for vane at trække når I er ude at gå, så er hundehalsbånd en super løsning. Derudover er hundehalsbånd også ideelle til hunde som har meget pels. Hunde med meget pels vil nemlig opleve, at en sele vil trykke alt pelsen sammen og sætte aftryk på pelsen.

Hvorfor vælge sele?

En hundesele er de senere år blevet meget populære, og det er der bestemt en årsag til. Hvis din hund er en hvalp eller hvis din hund trækker enormt meget når I er ude at gå tur, så er selen uden tvivl det bedste valg. Fordi at selen er midt på kroppen vil rykket fra ejeren fordele sig mere jævnt over hele kroppen og ikke kun oppe i halsregionen som bekendt kan give flere skader. På den måde kan man undgå at pådrage sin hund smerte og skader ved at bruge selen.

Men det er som sagt meget individuelt hvordan hunde er og om de fungerer fint med hundehalsbånd eller om det ville være mere skånsomt at bruge en hundesele til gåturene. Det kommer helt an på hvordan din hund er og hvordan jeres gåture er. 

0 votes